En ny hal i Mårslet?
2/11/2002

TMG's hovedbestyrelse vil have en ny hal i Mårslet. Det er svært at få tiderne til at slå til i hallen i dag, og "er det noget, vi også fremover kan leve med," spørger hovedbestyrelsen ifølge Århus Stiftstidende i dag.
Hovedbestyrelsen har - ud over den traditionelle idræt - en række forslag til, hvem mulige nye brugere kan være. Blandt disse nævnes dagplejere, fritidstilbud, lokalcenteraktiviteter, senioraktiviteter og nye idrætsgrene.
Interesserede brugere er indkaldt til møde i HalHuset tirsdag den 5. november kl. 19.30.
Spørgsmålene er:
Vil du bruge den ekstra hal?
Mangler din forening den?
Hvad skal vi bruge den til?
Skal vi realisere idéen og hvordan?