Bæredygtig udvikling
6/11/2002

Onsdag den 6. november indbyder Testrup Højskole til en diskussion af det nyligt afholdte verdenstopmøde i Johannesburg. Temaet var "Bæredygtig udvikling", og deltagerne talte stats- og regeringschefer, ministre, embedsmænd, erhvervsfolk og NGO’ere fra hele verden.
En af dem var cand.polit. Carsten Lunding, som er lærer på Testrup Højskole. Carsten Lunding giver en øjenvidneskildring af topmødet og ser nærmere på resultatet og konsekvenserne. Han stiller også spørgsmålet, om denne form for politiske masseforanstaltninger er vejen frem, derfor har han sat et spørgsmålstegn i titlen på sit oplæg: "Det sidste topmøde?".
Arrangementet indledes kl. 19.30. Det finder sted i Testrup Højskoles foredragssal, og der skal betales entré.