37.000 kr. i overskud på lopperne -
15/6/2004

Endnu en gang et rigtigt godt loppemarked for TMG.
Afviklingen af det årlige loppemarked og tiden der op til, er altid præget af nogen nervøsitet, og denne var absolut ikke mindre i år.
Først havde vi besvær med at finde den rigtige dato, og flyttede rundt med datoerne for at finde en hvor vi havde nok hjælpere. Spekulationerne om denne forvirring om datoskift, og om kunderne ville svigte p.g.a. grundlovsdag og om vejret ville holde, gjorde nok at vi var noget spændte på hvordan det ville forløbe i år.

Det er en kendsgerning, at antallet af lopper sidste år var det største nogen sinde, så salget kunne alt andet lige ikke blive så stort i år.
Men trods mange spekulationer og usikkerhedsmomenter, lykkedes det takket være en rekordomsætning på blomstersalg og gæt på grisen, at sætte omsætningsrekord og holde nettooverskuddet på et lige så flot resultat som sidste år på godt 37.000, men vore gode trofaste kunder og det gode vejr, har også bidraget med det gode resultat.

En stor tak til alle som på den ene eller anden måde har støttet TMG` s Loppemarked.

TMG Loppemarkedsgruppen