Fuga arrangerer stor Musicafé
7/11/2002

Man tager 4 dygtige musikere - og lader dem spille Eric Clapton, Joe Cocker, Tracy Chapman og så videre i samme boldgade - så rydder man dansegulvet og har dermed opskriften på en aften, der virkelig kommer til at rykke.
Imitators består jo, for 50% vedkommende, af de glade Mårsletdrenge Ole Nørskov og Jes Eiler.
Til opvarmningen bliver det de kommende kometer Diggin', kendt fra bl. a. Skanderborg Festival, der får ansvaret for at løfte stemningen.
Dørene åbnes kl. 20:30 - Diggin' starter kl. 21:00 - og Imitators går på scenen kl. 22:00.
Der kan købes fadøl, sodavand og hotdogs - og det er naturligvis ikke tilladt at medbringe drikkevarer.
Entréen er så lav som kr. 30,- denne aften, så kom og vær med - og få lidt varme i en kold tid.

Med venlig hilsen FUGA - Foreningen for Unge og Gamle Amatørmusikere i Mårslet.