HalHaven stilles i bero -
18/11/2002

Det ambitiøse HalHave-projekt langs med TMG's fodboldbaner, hvor skolen i dag har atletikanlæg, stilles i bero. En arbejdsgruppe på projektet har, som det formuleres, søgt højt og lavt og ingen penge fundet:
"Finansieringsgruppen har søgt højt og lavt. Har lobbyet og trukket på netværk. Men i det herskende politiske klima er kilderne tørret ud, og der vil næppe i den nærmeste fremtid fremkomme nye/alternative finansieringsmuligheder til HalHaven i hvert fald ikke til et projekt af den størrelse og karakter, som vi har ønsket os. Vi har derfor beklageligvis måttet sætte vores smukke fælles drøm i bero til bedre tider," hedder det i meddelelsen til offentligheden.
På tegnebrættet indeholdt det store anlæg til et par mio. kr. en sandkasse til beachvolley og springbane til skoleidrætten. Der var tegnet en asfalteret plads ind med plads fx til streetbasket og -hockey. Hele anlægget var kantet af en bred, asfalteret sti beregnet på rulleskøjteløbere, skatere m.v.
TMG har ikke ryddet helt op efter HalHus-byggeriet, men vil nuj lave den resterende del færdig.
Ligeledes vil idrætsanlægget, der har været brugt som oplagsplads for fliser og plantesten, blive ryddet og retableret.
Pètanqueafdelingen har fået lov at låne et hjørne af vinkelgården. Anlægget er midlertidigt.
Der udarbejdes desuden et skrabet projekt for HalHaven. Det vil indgå som en del af visionen for fritidsfaciliteter i Mårslet.
Se tegningerne fra en del af det ambitiøse projekt på vedhæftede link.



link