16-årig anholdt
24/11/2002

En 16-årig dreng blev natten til lørdag anholdt efter at have slået en jævnaldrende pige så voldsomt, at hun brækkede næsen og muligvis pådrog sig tandskader.
Det oplyser Århus Stiftstidende søndag.
Problemerne fandt sted i en ejendom på Hørretvej, oplyser avisen også.
Den 16-årige dreng blev anholdt og afhørt på politigården, men uden at forældre var til stede - dem kunne politiet ikke opspore. Derfor blev afhøringen gennemført under overværelse af den sociale børn- og ungevagt.