ØM spiller i Mårslet hallen 26. april 2003
28/11/2002

Det er lykkedes for TMG Fodbolds Venner at formå Østjysk Musikforsyning til at optræde i deres hjemby til indvielsen af det nye stadion.
Anders Errboe siger:
"For 30 år siden dannedes et orkester i Mårslet. Takket være den daværende bestyrelse i Mårslet Borgerhus fik vi øvelokale i huset mod at spille til Grundlovsfest mm.
I de mange år der er gået har orkestret spillet alverdens steder bl.a. i Grønland, Australien, Singapore, Thailand, Brædstrup, Århus og Odder.
To af medlemmerne, Anders Errboe og Marius Dahl Knudsen har dog hele tiden været trofaste Mårslet-borgere, men først nu synes de at de er dygtige nok til at træde frem for deres medborgere, som andet end medlemmer af Juletræslauget og Mårslets lokalhistoriske forening.
Østjysk Musikforsyning vil gerne den 26. april 2003 vise hvad de har lært siden starten i Borgerhuset, og samtidig vil de "lokale" medlemmer Anders og Marius naturligvis sørge for at der også bliver nye sange om Mårslet og det nye stadionanlæg."

Før ØM kan vi nyde bykokken Ole Rasmussens udsøgte mad, og efter ØM spiller Charlie Dee & The Twisters op til dans med det bedste af 60’ernes Rockmusik.

Billetprisen er kr. 250,- før 24. december.
Efter jul koster det kr. 300,-

Billetter kan købes foran Mårslet Superbrugs hver weekend inden jul, eller ved henvendelse til
Kim, tlf. 8629 8209 kim-ras@mail.tele.dk
Rolf, tlf. 8629 4614 rsn@sminipac.dk
Kurt, tlf. 8629 3839 kurt@kirkedal.dk