Mårslettere på pokalrov -
8/12/2002

Mere end halvdelen af de unge spillere fra Mårslet Skoleskak som deltog i lørdagens grand prix turnering i Skanderborg tog hjem med en pokal i hånden. 12 af i alt 22 spillere sikrede sig en placering i præmierækkerne, fem af mårsletterne i gruppe E (årgang 94 og yngre) endte endda i Top 10:
Mathias Vinter på 2. pladsen, Søren Sperling Larsen på 3. pladsen, Nicolas Poulsen på 5. pladsen, Jonas Nilsson på 9. pladsen og Emil Jakobsen på 10. pladsen i en gruppe med 30 deltagere..
Både Mathias og Søren rykker dermed op i D-rækken fra næste turnering 17. januar.
Men også Nathalie Nilsson spillede stærkt i pigegruppen med otte deltagere da hun sikkert satte sig på 3. pladsen.
I B-gruppen med 17 deltagere blev Jens Fogh Mårslets eneste præmievinder med en 2. plads mens Mathias Bøje med en 3. plads og Aske Stubsgaard med en 4. plads markerede Mårslet i C-rækken med 28 deltagere.
I D-rækken var der hele 42 deltagere. Tre mårslettere spillede sig ind blandt de seks bedste: Jonas Odgaard med en 4. plads, Morten Bille med en 5. plads og Jacob Hjortshøj med en 6.plads.
I alt 125 spillere fra Østjylland, Tjele og Vejle deltog i Skanderborg-turneringen.


link