Dario Fo og Connie Hedegaard
13/1/2003

Skuespilleren Torben Nielsen er lærer på Testrup Højskoles teaterlinje. Han har specialiseret sig i at opføre en række af de kendte Dario Fo monologer. Mandag aften 13. januar optræder han på det skrå brædder på Testrup Højskole. Her vil publikum kunne opleve bl.a. monologerne "Gøglerens fødsel", "Brylluppet i Kana" og "Daedelos og Ikaros".
Arrangementet indledes kl. 19.30, og det finder sted i musikhuset.

Onsdag den 15. januar vil man ikke kunne se Connie Hedegaard i programmet Deadline på DR2. Hun vil nemlig være trådt ud af skærmverdenen og befinde sig på Testrup Højskoles talerstol for ikke bare at tale til folk, men også med folk. Emnet er gengæld noget, hun har god forstand på både som tidligere politiker og som aktiv journalist: "Hvem har magten pressen eller politikerne?" Efter foredraget i foredragssalen er der kaffebord og diskussion i bedste højskolestil. Alle er velkomne.
Og til begge arrangementer opkræves entré på 30 kr.

link