68 elever indskrevet
26/1/2003

68 elever blev indskrevet,da Mårslet Skole i januar havde indskrivning til kommende skoleår. Skoleleder Bodil Hvid forventer dog, at der godt kan dukke et par stykker mere op. Dermed vil antallet af børn i kommende 0. årgang havne på 70-72.

Tallet er pænt højere end den spritnye skoleprognose, der blev offentliggjort kun få dage før indskrivningen. Den varslede kun 59 børn i kommende børnehaveklasser.
Reelt var der 64 børn i årgangen, oplyser Bodil Hvid - altså "kun" fem børn mere end prognosen varslede.
Resten af differencen stammer fra de udsving, det giver, når forældre beslutter at enten atlade deres børn starte tidligt i skole eller modsat at vente et år.
Skoleleder Bodil Hvid arbejder p.t. på at oprette tre lige store klasser i den nye årgang. Sidste år blev der af en række tekniske grunde oprettet to mindre klasser og én stor, og det måtte skolen efter protester lave om i de allerførste uger af skoleåret.

Læs skoleprognosen på vedhæftede link.

link