Åstedet lukker -
27/8/2004

Mårslet mister nu sit eneste udskænkningssted. Café Åstedet holder udsalg og drejer nøglen om lørdag 4. september.
Det er med beklagelse, at ejeren af ejendom og café nu må erkende, hvor svært det er at drive et udskænkningssted i Mårslet.
To unge mennesker har siden Steen Schur forlod Åstedet sidst i maj drevet cafeen og forsøgt gennem forskellige tiltag at trække folk til.
De har forsøgt med pølsebord og grill-aftener og storskærm ved EM i fodbold, samt med live-musik. Alt sammen gode, men forgæves initiativer.
Desværre har det vist sig at være forgæves, så 4. september er det slut.
For omkring 25 år siden blev stedet startet som Mårslet Bodega, og gennem skiftende ejere er stedet nu kommet til slutningen.
Lokalerne bliver nu efter al sandsynlighed ombygget til privat beboelse.
KC