Musical Syd opfører Peer Gynt
14/2/2003

Peer Gynt vokser op på en forfalden sætergård i Norge. Faderen har drukket sig ihjel, og moderen kæmper for at få stumperne til at hænge sammen. Peer overlever ved at flygte ind i en fantasiverden, stimuleret af moderens fortællinger om storslåede riger med overflod, tryghed og varme: alt det, der mangler i hans egen verden.

Sådan starter Henrik Ibsens skuespil om Peer Gynt, og sådan starter præsentationen af Musical Syds musikforestilling om Peer Gynt. Den opføres i perioden 22.-28. februar og har som altid mange unge medvirkende fra Mårslet.
Den originale historie af Henrik Ibsen er bearbejdet af Anders Baggesen. Musikken er komponeret af Eskild Dohn, Marie Pilgaard står for koreografien, og Karsten Dalsgaard fra Mårslet er produktionsleder.

Forestillingen opføres i Musikhuset i Århus med 34 skuespillere, 5 mands orkester og desuden masser af aktive unge bag scenen, alle i alderen 14 25 år.

Billetter købes i Musikhuset, telefon 8940 4040. Pris: 75 kr. for unge under 18 år, 125 kr. for voksne.

Læs pressemeddelelsen om forestillngen på følgende adresse:
www.maarslet.net/foreninger/musical_syd.htm

Læs musical'ens egen hjemmeside på vedhæftede link.

link