Festspillet søger folk -
27/2/2003

Fallerede grever og baroner jagter den smukke enke Maritza, der har arvet en formue. Alle er ivrige efter at vinde grevindens gunst, fordi deres tegnebog trænger til et klækkeligt tilskud. For at undgå de emsige og ikke særligt attraktive bejlere opfinder grevinden en ægtemand med et usædvanligt navn. Det bliver problematisk, da det viser sig, at der faktisk findes en baron af dette navn. Denne melder sin ankomst hos grevinden - og gør krav på hende.
Med disse ord er stregen rundt om årets festspil på Vilhelmsborg tegnet. Har du lyst til at være med, så er der stadig mulighed. Der skal bruges 200 aktive, og kun 150 mødte op forleden, da der var informationsmøde.
Man mange melder sig først i sidste øjeblik, så det plejer at lykkes, siger festspillets koordinator, Karin Buhl Slæggerup, til Århus Stiftstidende i dag torsdag.
Forestillingen har premiere 23. juli og spiller frem til 9. august.
Der er optagelsesprøve 16. marts.
Ud over at være skuespiller kan man give en hånd med som sanger, danser eller bag scenen med lyd, lys, smike, boder, syning og en masse andre små opgaver.
Læs mere - også vedr. kontakt til festspillet - på vedhæftede link.

link