Sæsonstart med nyt tilbud
10/9/2004

Mandag d. 13. september starter "Idræt på tværs" igen i Mårslet.
Det er et initiativ, der har til formål at give de mindste børn mulighed for at prøve flere forskellige idrætsgrene hen over en sæson. Det giver mulighed for at snuse til en idrætsgren, inden man eventuelt fordyber sig.
Instruktionen i de forskellige idrætsgrene vil ske ved gæsteinstruktører fra TMG's øvrige afdelinger i samarbejde med den faste leder af Idræt på tværs, Bente Seerup fra gymnastikafdelingen.
Det hele foregår i skolens lille gymnastiksal. Der indledes mandag kl. 17.
Vedr. ledige pladser og evt. tilmelding henvises til Bente Hindborg Kristensen, tlf. 86 29 80 45. Man kan også prøve bare at møde op.