Børns ernæring - hvis ansvar?
10/9/2004

Folkesundheden er syg. Specielt er børns og unges spisevaner blevet forringet, og det er vigtigt, at man bestræber sig på at hjælpe dem den rigtige vej.
Sådan ser den store ramme ud for et foredrag, som finder sted på skolen 27. september kl. 19 på skolen. Arrangør er en gruppe markedsføringsstuderende fra Erhvervsakademiet og Århus Købmandsskole. De har arbejdet med børns ernæring og har som et særligt projekt i den forbindelse fået støtte fra Mårslet Aftenskole til et foredrag med Bodil Damgaard Høegh, ernæringskonsulent hos Mejeriforeningen, som faglig ekspertise.
Foredraget vil sætte fokus på:
- Hvordan børnenes udvikling i skoleårene påvirker deres spisevaner
- Hvor sund kosten behøver at være
- Hvordan man som forældre kan støtte gode spisevaner
- Det fælles ansvar for gode spisevaner i skolen

Tid og sted finder du i kalenderen - tilmelding senest 17. september via vedhæftede mail eller en klasselærer. Læs mere om foredragsholderen på vedhæftede link.

link email