80 forældre diskuterede
22/3/2003

Fremtidens skole til debat

Hvor fleksibel skal fremtidens skole være? Skal skolen eksempelvis indrette sig efter forældrene ønsker om at holde fri med børnene udenfor skoleferierne? Eller må forældrene rette ind? De spørgsmål og mange flere blev livligt debatteret 11. marts, da der blev holdt stormøde på Mårslet Skole.

Knap 80 forældre var mødt op til årets stormøde i skolens kantine. Formanden for skolens bestyrelse, Erling Sørensen, lagde ud med at fortælle om arbejdet i skolebestyrelsen i indeværende skoleår. Han vægtede især den teamopdelte skole, implementering af skolens værdisæt, klassesammenlægninger i 3. årgang, forældre/hjem samarbejdet og rekruttering af ny souschef. Herudover var der ros til samarbejdet med elevrådet og SFO. Afslutningsvis kom han ind på den seneste udvikling med skoleprognoser og debatten om de kommende nye udstykninger i Mårslet.

Der kom også et lille vink om skolens opdaterede hjemmeside og en første introduktion til den fagre nye verden for os forældre med en IT skoleportal der vil se dagens lys i det nye skoleår.

Opvarmningen til aftenens diskussion stod skoleleder Bodil Hvid for. Hun holdt et indlæg under overskriften ’Éttallernes tyrani’.
"Skolen har basalt set ikke ændret struktur siden 1814. Det har været éttallernes tyrani i alle årene: et fag, en lærere, et klasselokale, en lektion, et ugeskema i et år. Den konstruktion passede til landbrugssamfundet, men slet ikke til et vidensamfund. Derfor er skolen under hastig forandring", sagde Bodil Hvid og fortsatte: "For at gøre skolen fleksibel har vi samlet lærerne i selvstyrende team, som har ansvaret for undervisningen i f.eks. c-sporet fra 0 til 5 klasse. Her kan lærerne bruge hinandens kompetencer og dække ind for hinanden i tilfælde af f.eks. kurser, afspadsering, lejrskoleophold osv. Det er til fordel for både lærere og elever – vi har allerede set meget gode resultater.

"I fremtidens skole kan vi se frem til mere tværfaglighed. Man kunne forestille sig, at fagene ændrer sig til kompetenceområder, som f.eks. ’center for sprog og kommunikation’ eller ’center for matematik og science’. Der er mange muligheder", sagde Bodil Hvid.

Bagefter gik snakken – og det gjorde den i endnu højere grad, da deltagerne blev præsenteret for to forskellige fremtids-scenarier om fleksibilitet. Scenarierne var til diskussion i grupper. Det ene scenario tog udgangspunkt i at op mod 200 elever holder fri uden for skolens ferier for at tage på skiferie med familien eller ligge under sydens sol. Især i foråret er der ferietravlhed. På baggrund af det, diskuterede deltagerne, hvorvidt det var rimeligt, at Mårslet Skole i fremtiden rettede undervisningen ind efter det. Er det den form for fleksibilitet fremtidens skole skal byde på? Eller skal fremtidens skole stille større krav til forældrene? Sætter vi kvaliteten over styr?

Der blev diskuteret heftigt og en deltager sagde lidt provokerende: "Ferierne skal da også være fleksible. Hvis vi får en situation, hvor eleverne melder ind på de forløb, de mangler, så vil ferien ikke virke som et større afbræk". Langt de fleste mente dog, at ferier uden for ’sæsonen’ – også i fremtiden – giver et generende afbræk, og at det er forældrene, der bør indrette sig efter skolen og ikke omvendt.

Scenario to handlede om, at undervisningsformen i fremtiden kunne få indflydelse på mødetidspunkterne i skolen. I den forbindelse kunne det knibe med at passe faste fritidsinteresse. Her var spørgsmålene bl.a.: Hvor meget vil vi ’betale’ for fleksibiliteten? Er den fleksible skole forenelig med familiens måde at leve på? Hvem skal sætte fleksibilitetens grænser – skolen, forældrene eller eleverne?

Her var der almindelig enighed om, at der sagtens kan være en fleksibel, fremtidig skole inden for den tid, der i dag er sat af til at gå i skole. Nogle mente, at en del børn også har brug for nogle faste rammer for at trives. Her udsprang en diskussion:
"Vi siger at børn har brug for faste rammer, men de børn, der går til f.eks. specialundervisning er jo glade for at forlade klassen og komme til specialundervisning. De oplever det ikke som stressende – tværtimod. Hvad bliver børn egentlig stressede af? Er det os voksne og vores måde at tilrettelægge familiens liv på, der stresser børnene eller er det de skift, børnene oplever i skolen?"

Skræddersyede konklusioner eller løsninger kom der ikke på bordet. Det var heller ikke meningen. Skolebestyrelsen og skoleledelsen tog de gode input til sig med henblik på at forberede Mårslet Skole bedst muligt til fremtiden.

(Erling Sørensen / Anne Hasselholm)

link