"...Jens Langkniv han er set omkring for tiden..."
22/3/2003

- for som der også står i visen: " ...Jens står i gæld til den onde selv, præked’ præsten påskelørdag om og om igen...".
Og netop op til Påske, nærmere bestemt lørdag den 5. april, præsenteres det nyeste produkt fra Lauget, nemlig året påskesnaps, der hedder "Jens Langknivs Bjesk". I SuperBrugsen bliver der mulighed for at smage denne spændende nye bjesk – og lauget sælger naturligvis krydderposer, så man kan nå at fremstille sin egen bjesk inden Påske, lavet med en flaske Svendborg Snaps, som Brugsen har lovet ikke at mangle den dag.
Etiketten er designet af Jørgen Kraglund, redaktør og illustrator på bladet ’Skalk’.
Men ikke nok med det – Laugets nyudnævnte Oldermand, Hugo Kristensen, er kommet i besiddelse af 10 fribilletter til Daugbjerg Kalkgruber og han vil bortlodde billetterne i dagens løb, så man får en nem mulighed for at se de spændende gruber, som Jens Langkniv boede i for mange hundrede år siden. Der er også en udstilling om Jens Langkniv i gruberne.
Og hvordan smager årets påskesnaps så? Det skal ikke afsløres her; men alle voksne er velkomne til at lægge vejen forbi SuperBrugsen den lørdag og smage.

email