Mårslet Revyen 2004
22/9/2004

Er Mårslet egentlig et smørhul - eller bare et hul? Byggede Finn sit hus på en kanin-latrin?
Går naturen over optugtelsen i Mårslet Naturpatrulje? Bliver børnene spist af med mystiske ting i børnehaven? Har Mårslets duftende sommernat fået en tanke? Ryger de sidste rygere nu ud?
Er det overhovedet tilladt at svømme i Giber Å? Kan man nu også blive syg af Falck?
Hemmeligheden bag Hjerminds mirakel-massage? Er det helt slut med erotisk pirring i Hørret?
Kan mårsletterne nu også blive flået hos tandlægen? Er Camp Eden et nyt Babylon? Historien bag Mårslets mange bollebagere?
Mårslet Revyen 2004 giver dig svarene. Gennem festlige sange, finurlige monologer og skægge sketches, der ofte er platte og grovkornede...men mest af alt sjove og grinevenlige.
Før, under og efter forestillingen er baren åben. Med vin, vand, øl, kaffe og småkager.
I Borgerhuset 29. og 30. september samt 1. og 2. oktober. klokken 20:00.
Til generalprøven den 28. september er foreningens medlemmer velkomne.
Billetter à kr. 50,- i SuperBrugsen fra fredag den 10. september.
Læs mere om revyen ved at klikke på det understregede 'link'.

link