Åben have i Testrup
26/7/2004

Det har indtil videre ikke været den sommer, som de fleste har drømt om. Man kan godt tillade sig at være utilfreds med den manglende sol og varme...
Men for havefolket har det været en næsten perfekt sommer. Haverne står flotte og frodige nu, efter den megen nedbør.
Men allerflottest står - næsten med garanti - Margit og Frank Olesens have i Testrup.
Præcis denne have bliver der puslet om, for i weekenden 31. juli - 1. august er der nemlig åben have for publikum. Der er åbent mellem kl: 10:00 - 17:00 begge dage.
Haven er opdelt i niveauer med stenbed, vandpartier, rosenpergola, japanske anlæg og dufthave.
Det er altid en fornøjelse at besøge Olesens store have på næsten 2.000 m2, med de flere hundrede stauder og roser.
For folk med haveinteresse er det virkelig en oplevelse, som ingen må snyde sig selv for.
KC