Ny danseskole i borgerhuset -
25/8/2003

Efter to års pause starter der igen en danseskole for både børn og voksne i Mårslet. Lena Neben, der sammen med sine forældre har drevet danseskole på Banegårdspladsen i Århus i 25 år, har besluttet at gå ind og udfylde det tomrum, der opstod, da Nedergaards Danseskole først lukkede afdelingen lokalt, siden lukkede helt ned.
Lena Neben skal ikke selv undervise i Mårslet, men lader sig repræsentere ved 26-årige Heino Jeppesen, som har danset hos hende, siden han var 8 år.
Han er uddannet danseinstruktør, hvilket har bragt ham omkring alle genrer fra hiphop over standard-dans til ballet.
Lena Neben har drevet danseskole i flere af de sydlige omegns-byer, bl.a. Tranbjerg og Holme, men satser nu på Mårslet.
Danseskolen giver mulighed for at danse op mod turneringer. Skolen har således netop fået udtaget 13 elever fra 10 år og opefter til EM i Disko-Freestyle.


Se den husstands-omdelte folder via vedhæftede link.

link