Elektriker etablerer virksomhed
26/8/2003

Henrik Kløverpris, 38-årig elektriker med bopæl på Præstegårdsvej i Mårslet, slår sig fra 1. september 2003 ned som autoriseret el-installatør i Mårslet.
Dermed får Mårslet igen en lokal el-installatør, efter at kunderne i mange år har måttet søge assistance udenbys.

Henrik Kløverpris blev uddannet elektriker i 1987, men supplerede allerede i 1993 med den installatør-eksamen, der nu sætter ham i stand til at nedsætte sig som selvstændig.
Dermed er også sagt, at det er en gammel drøm for Henrik Kløverpris, der nu går i opfyldelse.
"Det handler blandt andet om alsidigheden i opgaverne, om kundekontakten og det opsøgende arbejde, og om at få alting til at gå op i en højere enhed," siger Henrik Kløverpris.
Og så er han af den faste overbevisning, at der må være brug for en elektriker i Mårslet. Der er ingen i forvejen, og der er kun ganske få i det øvrige Århus Syd.
Til gengæld regner han med et stort kundegrundlag.
Den nye forretning vil blive drevet med kontor på privatadressen på Præstegårdsvej 59 og med eksternt lager.

Læs mere på Henrik Kløverpris' hjemmeside, der åbner 1. september.





link