Fem skakpræmier til Mårslet
29/9/2003

Hele fem af de 18 unge skakspillere som Mårslet Skoleskak havde med ved sæsonens første grand prix turnering i Hinnerup, vendte hjem med præmier.
Mårsletterne vandt 1. pladserne i såvel rækken for de yngste spillere som rækken for de ældste. Frederik O. Svendsen mistede kun et halvt point i sine syv partier i E-rækken og sikrede sig dermed 1. pladsen. Det samme gjorde Jens Fogh i A-rækken efter kun at have mistet et halvt point i sine fem partier.

Desuden vandt både Allan og Michael Madsen begge præmier i B-rækken, et kunststykke som Søren Sperling Madsen gjorde dem efter i D-rækken.

Mårslet markerede sig som sidste sæson med mange spillere i rækkerne for de yngste. Hele otte drenge stillede op i den næstyngste række mens fire var med i de yngstes række.

Bag successen ligger den ugentlige træning i skolens A-hus hver torsdag aften kl. 19.20.15, hvor alle er velkomne til at prøve kræfterne med brætspillet.
(Steen Bille)

email