Det fælles juletræ
29/10/2004

Selvom de fleste nok vil synes, at det er lovligt tidligt allerede nu at beskæftige sig med julen, så er der nogle i Mårslet, der et par måneder har forberedt julen i byen.
Den lille gruppe, der kalder sig Mårslet Juletræslaug, har igen i år været så heldige at få et stort træ forærende.
Et par gange har Juletræslauget været ude i Else og Jørgen Kjemtrups skov for at udvælge byens juletræ. Den store flotte normansgran, vi fandt vil blive fældet og transporteret til pladsen foran kirken den 26. november, så det hele kan være klart til den officielle tænding lørdagen den 27. november, når årets mårsletter 2004 Kim Rasmussen tænder træet.
Juletræslauget har lovet større godteposer til børnene i år, fordi lauget for andet år i træk for byens træ forærende.
Det er på sin plads allerede nu et par måneder før jul at takke for donationen på byens vegne.

Mårslet Juletræslaug