Ponybanen ved Vilhelmsborg
16/12/2004

I morgen fredag kl. 12. er der rejsegilde på dommertårnet ved den nye ponybane på Vilbelmsborg. Det skriver Århus Stiftstidende i dag torsdag.
Travbanen er 500 meter lang og ligger nær det øvrige anlæg, men i retning mod Mårslet, hvor der har været gravet et stykke tid.
Banen er, skriver avisen videre, forberedt for målfotoudstyr. Det vurderes videre, at den nye bane sikkert vil give dansk travsport et løft:
"...idet banen primært er for små heste, børn og unge, så det er her, de kommende års trav- og galopstjerner fødes," hedder det.
I forbindelse med anlæg af den nye bane, der flytter til Mårslet, fordi skattevæsnet skulle bruge banens gamle arealer i Viby, er der nedlagt et vandhul. Miljøfolk i Mårslet har i den forbindelse protesteret over den måde, banen er blevet til på, men har ikke vundet gehør.