"Nøjsgav", ønsker Annw W sig.
1/1/2005

Jeg er for sent ude med juleønsker, så jeg vil lige genoplive en gammel skik som fandtes på disse kanter, nemlig nytårsgaver. Jeg hører i baghovedet min far, som er fra Hørret, med stor glæde udråbe "NØJSGAV" nytårsmorgen til den
første han så. Skikken er, at den der siger det først til en anden får en nytårsgave.
Så jeg råber "NØJSGAV" og fortæller straks, hvad jeg ønsker mig:
2 nye medlemmer til Fællesrådets Forretningsudvalg!
Det vigtigste for sådan en FUer er hjerte for Mårslets fælles anliggender, dernæst ca. 2 timer om ugen til rådighed samt en e-mail, og hvis jeg kan få alle ønsker opfyldt har den ene lyst til at være sekretær, og den anden lyst til at gå ind i trafikproblematikker.
Jeg er spændt på, hvem der er den første der ser dette nytårsdag.
GODT NYTÅR!
Fællesrådsformand
Anne Worm