Afmagt og forundring
13/1/2005

Vrede, afmagt og forundring over, at planlægning kan virke så uigennemtænkt. Det var følelserne, der prægede gårsdagens borgermøde om de to store lokalplaner, som vil betyde op til 700 nye boliger og en meget stor befolkningstilvækst i Mårslet.
- Hvorfor inddrager man borgerne i en ret avanceret planlægningsprocedure, når man så bagefter sidder nogle af de helt centrale ønsker overhørig?
- En døgntrafik på mere end 6.000 biler ned gennem det centrale Mårslet. Andre steder ville det udløse en motorvej
- Har man seriøst tænkt sig at planlægge en vej, der vil skære byen i stykker, og som vil være en oplagt transit-vej for folk i Beder og Malling?
- Vil man først udbygge byen og så bagefter se, om der er råd til at lappe på de problemer, der opstår?
- Hvis I "bare" er embedsmænd, der loyalt udfører politikernes beslutninger, hvorfor udfører I så kun nogle af dem og sidder andre overhørig?
- Hvorfor skal vi overholde regler, hvis kommunen ikke skal?

Sådan lød nogle af de frustrationer, der blev fremført i løbet af det tre timer lange borgermøde, der gav embedsmændene mulighed for at forklare sig og borgerne mulighed for at komme med spørgsmål og udtrykke den ulmende vrede, der karakteriserer stemningen i byen. Enighed førte mødet ikke just til.
"Parterne" var repræsentanter for Vejkontoret, for Stadsarkitektens Kontor, for Miljøkontoret samt to politikere med sæde i Teknisk Udvalg den lokale Margrethe Bogner (S) og Venstre-manden Niels Brøchner, formand for TU. Og så 200 borgere Man huskede ihærdigt at uddele roser, også til forvaltnings-folkene, der hele aftenen var under hårdt pres men der var langt flere torne end blomster i buketterne.

Med hensyn til selve lokalplanerne drejede modstanden sig især om det forhold, at man afviger å-beskyttelseslinjen på 150 meter og ikke bare rykker hele bebyggelsen mod syd og giver den en anden form. Det forsøgte et par af borgerne ihærdigt og dog, følte de, uden held at få en forklaring på.

Desuden blev der gjort indsigelse mod placeringen af et bofællesskab for fysisk og psykisk handicappede i det hjørne af byen, der ligger længst fra alle servicefaciliteter og tættest på en gylletank 75 meter fra udstykningen. "Lad os få dem ind i det centrale Mårslet," lød ønsket.

Desuden var der opklarende spørgsmål til vandbeskyttelsen og til den nye overgang mellem land og by. De nye udstykninger skal omkranses af en natursti.

De øvrige stridspunkter handlede alle om forhold, som lokalplanerne egentlig ikke regulerer, men som er følger af udbygningen. Især trafikken, men også skolens muligheder for at tage imod børnene fra det større antal husstande.

På trafik-området var det især den famøse vej øst om byen, der var i skudlinjen. "Ikke undersøgt, hvordan den kan udføres i praksis vi vil bare gerne høre jeres mening om den," lød det fra Vejkontoret.
Den fik man: Den blev skudt i sænk. Som alternativ blev fremlagt to forslag om en etape af omfartsvejen Beder-Bering fra Tandervej til Testrupvej, allerhelst helt ud til hovedvejen syd for Tranbjerg.
Den famøse vej øst om byen viste sig dog efter borgermødet ikke at være helt uskyldig. I hvert fald har den figureret så længe i kommunens papirer, at den er gået ind som en mulig ny vejføring for bussen. Det vil sige, at bussen ikke mere skulle have endestation på Tandervej. Med en ny vej øst om Mårslet ville bussen kunne køre ind i byen ad Tandervej og ud via den nye udstykning, Nymarksvej og Mårslet Byvej.

I forbindelse med skolen og elevtilvæksten dér gjorde Arne Bager fra Stadsarkitektens Kontor gældende, at der også udlægges byvækst-arealer i andre af kommunens lokalsamfund, og at der ikke er nogen grund til at forvente, at alle først og fremmest vil kaste sig over de nye muligheder i Mårslet. Altså at områderne vil blive bebygget i løbet af en længere årrække.
Områderne kan med maksimal udnyttelse rumme 700 boliger. Med den udbygningstakt, man forventer, vil skolen, vurderer kommunen, kunne tage imod børnene herfra. Hvis udbygningen sker hurtigere, vil byrådet vurdere situationen på ny.
Han erkendte efterfølgende, at kommunen ingen værktøjer har til at styre udbygningstakten, fordi arealerne er i privat eje. Og at ligeledes de områder, der er på vej ud i lokalplanlægning nord for byen, er i privat eje og således unddraget kommunal styring af udbygningstakten.
Det sidste fik en del af borgermødets deltagere til at spærre øjnene op, fordi der således ikke mere "kun" er tale om risikoen for en forøgelse af byens indbyggertal på 50%, men 100%:
"En ny oplysning, der blev lanceret meget elegant," blev det formuleret efterfølgende.

Arne Bager gjorde flere gange i løbet af mødet klart, at borgermødet mest havde karakter af at "forklare sig over for hinanden" og "høre jeres mening". Hvis man har indsigelser, skal de fremsættes skriftligt senest 26. januar.
Man skal huske ikke bare at forholde sig til de to lokalplaner, men også til dispositionsplanen, som ganske vist ingen retsvirkning har, men som alligevel angiver sporene for den fremtidige udvikling.

Til at koordinere dette arbejde nedsatte Fællesrådet i forlængelse af mødet nogle koordineringsgrupper, som vil arbejde specifikt med indsigelser på områderne trafik I (trafik generelt), (kontaktperson Emma Søe, emma.soe@mail.dk ), første møde mandag d. 17.januar kl. 19 i HalHuset), trafik II (skolevej), (kontaktperson Tina Vestergaard, vest@post.tele.dk), skole (kontaktperson Alice Sørensen, sorensen@hansen.mail.dk ), å-byggelinje (kontaktperson Anne Worm, anne.worm@webspeed.dk), første møde tirsdag d. 18. januar kl. 19.30 i HalHuset., udbygningstakt (kontaktperson Keld Schmidt-Møller, kesc@tdc.dk ), første møde ..

Endvidere bad Helle Frederiksen fra Vejkontoret om at få en strategi/høringsgruppe som en lokal, mere permanent sparringspartner.

Læs på vedhæftede link fællesrådsformand Anne Worms indlæg på mødet.
Læs her - link - den trafikanalyse, der blev fremlagt under mødet.

link