72 børn skrevet ind
19/1/2005

Da Mårslet Skole afsluttede indskrivningen i går, var der 72 elever indskrevet.
Skolen er vidende om to, som kommer i næste uge - de er på ferie lige nu. Så det samlede tal er pt 74 elever.
Skolen kontakter i de kommende dage de, der ikke er mødt op eller på forhånd har meddelt, at de udskyder skolegangen. Det sker for at sikre sig, at ingen har overset tidspunktet for indskrivningen.

Ved orienteringsmødet i efteråret bad skoleleder Bodil Hvid forældrene om at fordele sig over begge indskrivningsdage. Normalt er der stor travlhed mandag og klart bedre plads på kontoret tirsdag. I år havde forældrene lyttet til hende. De 37 børn blev skrevet ind den første dag, de 35 resterende den anden dag.
"I øvrigt ualmindeligt dejlige børn, var vi alle enige om," siger skolelederen dagen derpå.

Læs mere under datoen 14.1. om skoleprognosen og skolens udfordringer aktuelt.

link