Et hold til skak-DM
26/1/2005

Når DM i skoleskak for hold afvikles i Jetsmark 1.-3. april stiller Mårslet med ét hold som repræsentant for Århus Amt. Det vandt til gengæld også alle sine kampe i rækken for hold fra 0.-10. klasse med Jens Fogh, Peter Grove, Aske Stubsgaard, Mads Kring og Michael Madsen på holdet.
Til gengæld var holdet for 0.-6. klasse blot ét point fra en omkamp med Læssøesgade Skole om en DM-plads. Holdet, der havde flere afbud, bestod af Allan Madsen, Nicolas Poulsen, Mathias Vinter, Jeppe Torp, Frederik Svendsen, Jon Stubsgaard, Jonas Nilsson og Lukas Paysen Thilemann.
Mårslet havde et tredje hold med ved kvalifikationsstævnet i Århus, men det nåede heller ikke gennem nåleøjet. Det bestod af Asbjørn Juul Pedersen, Lau Stubsgaard, Mark Mønsted, Andreas Holm, Christian Svendsen og Mathias S. Larsen.
(steen bille)

email