Velkommen til Mårslet -
19/2/2005

Selv om udviklingen af Mårslet går vel hurtigt i øjeblikket, kan man godt sige pænt goddag til og tage godt imod nytilflyttere.
Det mener Fællesrådet, SuperBrugsen og Nordea. De finansierer tilsammen en fin lille brochure, som fremover bliver den officielle lokale velkomst til Mårslet. Brochuren skal tegne et meget bredt billede af Mårslet og områdets forenings-, institutions- og erhvervsliv. Århus Kommune bidrager med et nytegnet kort, og den lokalt boende grafiker Helle Guldmann har lovet at sætte det hele op, så det kommer til at se pænt ud. Teksten er skrevet af fællesrådets afgående FU-medlem, journalist Steen Bille, som desuden vil supplere brochuren med små portrætter af "gamle" såvel som "nye" mårslettere.
Pengene til projektet er bevilget på fællesrådets møde 7. februar - find referatet via Fællesrådets link.