277.521 kr. i bonus
31/3/2005

Superbrugsens 1.306 medlemmer får i denne uge udbetalt 277.521 kr. i bonus. Det svarer til 212 kr. i snit, men der er store forskelle - fra måske 50 kr. til over 1.500 kr., fortæller uddeler Jesper Nielsen.
Det skyldes dels, at man skal huske at medbringe sit medlemskort for at få bonus tilskrevet. Og dels er bonusen afhængig af, hvilke varer man køber.
På Superbrugsens generalforsamling onsdag d. 13. april i skolens kantine fortæller Jesper Nielsen og formanden, Lars Berggren Rasmussen, mere om det forgangne år.
I forlængelse af generalforsamlingen er der underholdning ved "Præsten og Krokonen", kendt fra radioens P4. Der afsluttes som sædvanlig med et let traktement.
Adgangskort skal hentes i butikken senest 12. april.