God information glæder -
3/4/2005

"Det har været en meget positiv oplevelse at samle underskrifter ind, både fredag og lørdag. Næsten alle har været positive og har sat deres underskrift - nogle har sågar spurgt, om det var her, man kunne protestere, hvis vi kke lige var hurtige nok til at fange dem."
Det er fællesrådsformand Anne Worm, der "aflægger beretning" efter to dages indsamling af underskrifter mod den alt for store udbygning af Mårslet på for kort tid.
Hun fortæller, at det i udpræget grad virker, som om folk har læst Mårslet-Bladet, hvori der for to dage siden blev fortalt både historien bag underskriftsinsamlingen og opfordret til at deltage i den. Og at det virker, som om folk har været meget glade for at få, hvad fællesrådsformanden kalder "en ordentlig sammenhængende forklaring på den misere vi står i."
"Tak fordi I gider lave alt det her", og "Virkelig godt og informativt stykke", har vi hørt fra mange.
"De kan læse - og de gider også gøre det," konstaterer Anne Worm.
Antallet af underskrifter er ikke talt op endnu, men fællesrådsformanden gætter på, at der er indsamlet mellem 300 og 400 alene på aktionen foran Brugsen.
Også i de kommende dage kan du finder kasser, hvori du kan aflevere din egen slip fra bladet - eller print den fra nettet - i Brugsen, hos bageren og i kiosken.
Læs protestskriftet på vedhæftede link.

link