Snegle på vejen
5/4/2005

I morges fik bilisterne i Mårslet snegle til deres formiddagskaffe.
Det var Trafikgruppen under Mårslet Fællesråd der således mindede bilisterne om, at med den tætte og stigende trafik gennem byen er det afgørende vigtigt, at man kører forsigtigt og agtpågivende.

På posen med sneglene stod:
"Tak fordi du kørte så hensynsfuldt gennem Mårslet. Det har vi brug for. Især om morgenen, hvor mange kører på arbejde samtidig med at børnene er på vej til skole.
Kommunen kan desværre ikke hjælpe os med flere eller bredere veje.
Og trafikken gennem Mårslet bliver endnu heftigere fremover, når de nye bebyggelser syd for byen bliver færdige.

Så vi må hjælpe os selv og hinanden. Blandt andet ved at køre som sneglen:
Langsomt og med øjne på stilke."

Kampagnen fik økonomisk støtte fra Mårslet Bageri.

email