1. maj med Wammen -
16/4/2005

Selvom 1. maj falder på en søndag i år, gør det ingen forskel for Sociademokratiet i Mårslet. Deres traditionelle 1. maj møde starter klokken 06.00 i Mårslet Borgerhus, præcist som det altid har været.
Nogle af dem skal endda særdeles tidligt op, for de skal sørge for kaffe og rundstykker til de 50 - 70 der normalt dukker op. I år måske endda flere, for også i Århus Syd-kredsen er der kommet adskillige nye medlemmer.
1.maj-taler i Mårslet er socialdemokraternes ny næstformand og borgmesterkandidat Nicolai Wammen. Men der er også andre fremtrædende folk på talelisten. Partiets retpolitiske ordfører Anne Marie Melgård, medlem af Århus Byråd Margrethe Bogner, Louis Rolander fra Århus Amt, og sluttelig med en helt ny ung politiker fra Solbjerg, Claus Thomasberg.
KC