Kiosken lukket -
15/6/2005

Så gik den ikke længere - kiosken i Mårslet midtby er lukket.
For nogle dage siden syntes ejeren, at nu kunne det være nok. Omsætning og avance var simpelthen ikke stor nok, og et ophørsudsalg blev sat i værk på kort tid.
Det meste af varelageret er videresolgt, og søndag blev også inventaret båret væk af købelystne kunder
Kiosken har gennem årene skiftet ejer adskillige gange, men om det kan lade sig gøre at rejse den, efter at den sidste i rækken har drejet nøglen, er nok et spørgsmål.
Hvad der skal ske med lokalerne, som ejes af Danske Ejendomme, er indtil videre ikke afgjort.
KC