Lokalplanen udsat -
18/8/2005

Lokalplan 696 og dispositionsplanen, der angiver de overordnede rammer for den videre udbygning af Mårslet, skulle i aftes have været behandlet på byrådsmødet. Af referatet fra byrådsmødet fremgår det:

"SAG 27. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 696. Boligområde ved Tandervej i Mårslet og "Dispositionsplan for byvækstområder i Mårslet" som retningsgivende for den fremtidige lokalplanlægning i området.

Sagens behandling blev udsat."

Af den indledende gennemgang af dagsordenen, som kan aflyttes på kommunens hjemmeside, fremgår det, at der ville have været bemærkninger til forslaget. Derfor kunne det ikke vedtages i den hurtige runde, der indleder mødet, og hvor de sager, der ikke er kommentarer til, ekspederes.

link