World Cup dressur 2005
17/10/2005

Heste til millioner er midtpunktet, når der i dagene 21.-23. oktober afvikles World Cup dressurstævne på Vilhelmsborg.
Nogle af verdens bedste dressurryttere har meldt deres ankomst. Det samme har "Clinic med Andreas Helgstrand". Det handler omat demonstrere uddannelsen af dressurhesten fra unghest til grand prix. Det finder sted lørdag.

De første heste er begyndt at ankomme til Vilhelmsborg, og alle vil være ankommet torsdag formiddag. Herefter bliver hver hest grundig undersøgt af den dyrlæge, som under hele stævnet er ansvarlig for hestenes velfærd og at de veterinære regler overholdes. Kun heste, som godkendes af dyrlægen uden bemærkninger, får lov til at starte ved stævnet.
Hestene og deres hestepassere, de såkaldte grooms, ankommer til Vilhelmsborg i store lastbiler med komfortable kabiner til hestene bagest og en luksuriøs "lejlighed" til hestepasseren bag førerhuset.
Heste, der anvendes til ridesport på det niveau, som stævnet repræsenterer, har hver en værdi, som i kroner kan nå millioner. De bliver passet og plejet af deres grooms, som var de små ønskebørn i en familie.

link