Skoletal ikke rigtige -
27/10/2005

Med stor forundring så Mårslet Skoles ledelse i går onsdag i Århus Stiftstidende Mårslet Skole placeret i en gruppe på 38 skoler, som giver eleverne for få timer.
Det er, som det fremgår af torsdagens avis, ikke tilfældet, påpeger skoleleder på Mårslet Skole, Bodil Hvid.
Ministeriets minimumstimetal er 6810 timer til et skoleforløb fra 1.-9. kl.
Eleverne på Mårslet Skole får 7200 timer - altså 390 timer over minimumstimetallet.

Eleverne på Holme Skole er nede på minimumstimetallet, og eleverne på fx Møllevangsskolen og Vejlby Skole er nede i samme røde zone. Men langt flertallet af folkeskolerne er, viser dagens statistik, på den pæne side af 7.000 undervisningstimer i løbet af et skoleforløb.

Undervisningsministeriets vejledende timetal er 7.320 timer.

En del af de skoler, der giver flest timer, er de såkaldte magnetskoler. De får flere penge end "normalskolerne", fordi de har mange tosprogede elever.