Vellykket borgermøde
26/10/2005

Der var lagt op til "kammeratskabsaften", som formanden for Fællesrådet, Keld Schmidt-Møller, kaldte det i sin optakt til borgermødet med rådmand Poul B. Skou mandag aften.
Og selv om der også var varmet op til rivegilde, holdt de godt 200 fremmødte borgere fint "kammertonen" under hele det 2½ time lange borgermøde. Det skyldtes måske især, at rådmanden, aftenens til lejligheden indkaldte skurk, både signalerede tydelig forståelse for de problemer, Mårslet får med den store udbygning, og vilje til at gøre noget ved de værste.

Arkitekt Poul H. Poulsen, der har sæde i Fællesrådets forretningsudvalg, indledte aftenen med en gennemgang af byens og områdets æstetiske kvaliteter. Han hæftede sig især ved, at man har bevaret den oprindelige bystruktur med et klart defineret centrum og et grønt miljø, der rækker helt ind i midtbyen. "At vi har højlandskvæg til at gå på en mark ved siden af bageren," som han sagde.

Hans Ishøy, idémanden bag det tidligere projekt "fra væreby til leveby", beskæftigede sig i anden del af optakten med byens mere uformelle kvaliteter. Han beskrev et samfund med stor styrke og en indre harmoni, men også at denne harmoni er skrøbelig og at 100 nye boliger hvert år i 10 år nok er i overkanten af, hvad man kan magte.
Hans Ishøy medbragte nogle plancher med uddrag af kommuneplanens målsætninger om moderat og afbalanceret vækst og sluttede sit indlæg med at stille disse smukke ord op over for den "monstrøse" udvikling, byen står over for. "Hvad foregår der," spurgte han rådmanden.

"Jeg tror, det er byrådets ønske at stå ved ordene om moderat udbygning," svarede Poul B. Skou. "Men som med børnenes ønskeseddel er det ikke alting, der kan lade sig gøre i virkeligheden," sagde han. Mårslet må bære en større byrde, end man kan forvente, det er rigtigt og ikke tilfældigt, fortaalte han. Han mente ligesom Hans Ishøy, at Mårslet er et stærkt samfund. Han mente også, at Mårslet vil være i stand til at tage udfordringen på sig og beklagede samtidig, at man med hele planlægningsprocessen var kommet til at stille nogle forventninger op, som man alligevel ingen chance havde for at imødekomme.

Samme mandag eftermiddag havde Poul B. Skou siddet med i Teknisk Udvalg, hvor repræsentanter for Fællesrådet var i foretræde. Dér blev fremlagt nogle helt nye prognoser, som giver skolen så mange børn, at den kommer op på fem eller seks spor. Det var Poul B. Skou tydeligt påvirket af. Han medgav, at "når man udbygger, har man også naturlige forventninger til, at servicen også bliver udbygget". Og han gav faktisk flere og mere konkrete udmeldinger, end man kunne have frygtet.
Rådmanden lovede ikke en omfartsvej syd-vest om byen, som er en af de væsentligste trafikløsninger, der er peget på. Men han lovede, at han ville arbejde for det, og at han ville gå i dialog om "hvad gør vi indtil da".
Rådmanden lovede sin støtte til at få løst trafikproblemerne i midtbyen og desuden til et projekt omkring fritlægning af åen i midtbyen. "Et spændende perspektiv, som jeg mener skal nyde fremme først muligt," sagde han. Han ser det som et projekt, der vil kunne danne eksempel for æstetiske og kvalitative løft andre steder.
Vedr. trafikken i den centrale del af byen lovede han dialog med Fællesrådet. Et notat om alle aspekter af trafikproblemerne ventes snart færdigt, og dialogen vil så tage udgangspunkt heri.

Skoleområdet er ikke Poul B. Skous fagområde, men han var alligevel blevet "klædt på" til at fortælle om tre udbygningsmetoder: At man udbygger løbende. At man udbygger i etaper, hvilket i perioder vil give overkapacitet. Og at man bygger en anneksskole.
"Valg af scenarium vil være op til byrådet, men man vil selvfølgelig lytte til lokalsamfundet," lovede han.

På dagsinstitutionsområdet var såvel rådmand som Teknisk Udvalg tydeligt chokeret over den manglende kapacitet, flittige forældrerepræsentanter har gravet frem i dagens lys hen over de sidste uger. Heller ikke Poul B. Skous fagområde direkte, men som han påpegede flere gange: Embedsmændene er til stede i aften og noterer flittigt, vi er flere byrådsrepræsentanter til stede, "og jeg er jo også selv almindeligt byrådsmedlem."

På kulturområdet var der mindre konkrete udmeldinger. Problemstillingerne handler især om idrætsfaciliteter, kombibibliotek og faciliteter til kultur i øvrigt.

Hvornår kan man så forvente handling? "Vi vil ikke have undersøgelser, vi vil have maskiner," som det blev påpeget. Og: "Hvorfor udbygger man, hvis det er så rasende dyrt," at man ikke har råd til de service, der hører til, spurgte en anden.
Poul B. Skou ville ikke anbefale, at man sprang undersøgelserne over og skred direkte til handling:
"Vi skal arbejde hurtigt, men hvis man ikke bruger erfaringsgrundlaget, får I bare nogle brede boulevarder ned igennem byen og miljøet omkring åen bliver ødelagt," sagde han. Og påpegede samtidig, at hvis Mårslet får "fuld samtidighed" i løsningerne altså at veje, skole, institutioner og kulturfaciliteter bliver udbygget her og nu så er det andre bysamfund, der har ventet i mange år, der kommer til at betale prisen.

Lokalplan 698, den anden af de to store lokalplaner for den sydlige del af byen, ventes i byrådet onsdag i næste uge. Byggemodningen på de store arealer i sydbyen er netop gået i gang.