Succes for de yngste
30/10/2005

Fem af de yngste skakspillere i Mårslet Skoleskak tog sig af præmierne da Mårslet Skole dannede ramme om sæsonens andet grand prix stævne i skoleskak for spillere fra Århus Amt. Asbjørn Juul Pedersen debuterede i C-gruppen med en 6. plads, Lukas Paysen Thillemann vandt D-gruppen og rykker dermed op i C-gruppen, Marc Nielsen blev nummer to i E-gruppen for de yngste med Mathias Sølver Larsen på 6. pladsen og Magnus Nielsen på 8. pladsen. I A-gruppen delte Peter Grove og Jens Fogh 3.-4. pladsen.
I alt 23 spillere fra Mårslet deltog i stævnet der bød på 91 deltagere.

email