Stor fremgang til S og V
16/11/2005

Socialdemokratiet og Venstre har begge fået stor fremgang ved dagens valg til byrådet. Begge partier har lokale frontfigurer. Margrethe Bogner har repræsenteret Socialdemokratiet i byrådet i tre perioder, Ivan Dybvad kandiderer for første gang for Venstre.

Resultatet blev til byrådsvalget i 2005 (2001 i parantes):

Liste A - Socialdemokratiet fik 938 stemmer (795)
Liste B Radikale Venstre fik 120 stemmer (163)
Liste C - Konservative Folkeparti fik 65 stemmer (196)
Liste D Centrumdemokratierne fik 3 stemmer (16)
Liste E Kærlighedspartiet fik 3 (-)
Liste F - SF fik 142 stemmer (293)
Liste K - Kristendemokraterne fik 8 stemmer (29)
Liste M Minoritetspartiet fik 2 stemmer (-)
Liste O - Dansk Folkeparti fik 85 stemmer (84)
Liste R Kommunistisk Parti fik 1 stemme (5)
Liste V - Venstre fik 945 stemmer (832)
Liste Ø Enhedslisten fik 107 stemmer (85)
Liste Å - Århus mod moskeen fik 15 stemmer (-)

Stemmeprocenten blev 81,4 %. Mårslet Skole har registreret 3.008 vælgere i alt. Det vil sige, at 2.449 har afgivet stemme.
Ved valget i 1997 var stemmeprocenten 78,2 %.

Stemmeprocenten har været høj hele dagen. Kl. 15 havde 25,9 afgivet stemme mod 21,2 % ved valget i 1997.
Kl. 18 havde 57 % afgivet stemme mod 54,4 % ved valget i 1997.

De personlige stemmer bliver først talt op i morgen. Derfor ved man først i morgen, hvem der faktisk får valg.
I løbet af natten vil man dog med stor sikkerhed vide, hvem der bliver ny borgmester.

Resultatet til regionsvalget var ikke talt op, da Mårslet-nettet fik tallene til byrådsvalget.

link