Danmarks Radio vælger Mårslet
18/12/2005

Mårslet Brændevinslaug anses af mange for at være Danmarks førende lokale brændevinslaug.
Alligevel var det en overrasket Præsident Hjermind, der modtog DRs opfordring til at lave DR Østjyllands nye P4-Kryddersnaps.
I en udsendelse lørdag formiddag med DR's populære Ib Schou, berettede Kryddermester Hans-Ole Kaae og Præsident Niels-Jørn Hjermind om, hvordan man opbygger en kryddersnaps, og Kryddermesterens anvisninger resulterede i en telefonstorm til DR, hvor folk via SMS ville have opskriften på en nemt og hurtigt lavet julesnaps.
Allerede kort tid efter udsendelsen kunne uddeler Jesper Nielsen berette om adskillige henvendelser til SuperBrugsen.
'Vi forventer os meget af det fremtidige samarbejde' udtaler Præsident Hjermind.

link email