Areal ønsket reserveret
23/1/2006

Århus Kommune har netop sendt et ønske om arealreservation til en ny daginstitution på Bedervej ved siden af Valhalla i høring.

Reservationen gælder det grønne areal lige efter Valhalla, når man kører ud af byen ad Bedervej.
Arealet ejes af grundejerforeningen Bedervej 10-86.
At bygge på det vil imidlertid kræve dispensation fra åbeskyttelseslinjen, som er meget omdiskuteret i Mårslet. Dels var den et centralt punkt i diskussionen om den ene af de to store lokalplanener i den sydlige del af byen. Sidst har den været i fokus, da ejeren af kiosken søgte dispensation fra bl.a. åbeskyttelseslinjen for at kunne lægge en etage ekstra oven på kiosken i forbindelse med en ombygning.

Hvis der skal bygges en ny institution på Bedervej, skal der også gives dispensation fra en bestemmelse, der udlægger grunden til fællesareal.

Fællesrådet og naboer har arealreservationen i høring og skal beslutte sig for, hvorvidt der skal afgives indsigelse, inden 2. februar.
Læs ansøgningen på vedlagte link.

link