Flertal for begrænsning
28/2/2006

Et af de centrale temaer i det forløbne års trafik-diskussioner med Vejkontoret har været, om man kunne og skulle øge sikkerheden ved at nedsætte hastighedsgrænsen til 40 km. / timen i hele byen.
Projektet har fået høj prioritet i den gruppe af borgere, der har diskuteret med Vejkontoret. Men hvad mener resten af byen egentlig?
Da Mårslet-webben skulle tage sit nye afstemnings-modul i brug, var det oplagt at lade den første afstemning handle om hastighed.
Modulet er lagt sådan til rette, at man i den givne periode, afstemningen kører, automatisk bliver ledt over på afstemningen, første gang man besøger sitet, efter at afstemningen er sat i gang. Her kan man så deltage eller afvise at deltage. De, der stemmer, kan kun stemme én gang.

Resulatet af denne første afstemning viser, at der er et forholdsvis lille flertal for at nedsætte hastigheden generelt i byen til 40 km / t.
På fire dage blev der afviget 256 stemmer, og afstemningen er nu lukket.
78 (30 %) markerede, at 30 km/t i centrum ville være passende.
98 (38 %) markerede, at 40 km/t i hele byen ville være passende.
80 (31 %) satte deres "kryds" ved det synspunkt, at "Det er fint, som det er nu".

Har du forslag til afstemninger, kan du sende dem ind til vedhæftede mail.

email