Næsten 29.000 kr.
7/3/2006

Søndag blev der samlet ind til hjælpearbejdet i Folkekirkens Nødhjælp.
Der blev samlet 28.727,25 kr. ind i Mårslet.
"Et meget flot resultat især i betragning af, at vejret var strålende til gå-ture, og der var butiksåbent i Århus, så mange var ikke hjemme.
Resultatet er desuden 3.500 kr. over 2005 indsamlingen," fortæller koordinator Britta Nicholson.

Der var 43 indsamlere med 9 børn, og stemningen var vældig god og hyggelig, beretter hun videre.
"Det er meget dejligt at se, at så mange mennesker har villet give deres tid og søndagstimer til at samle ind til de 800 millioner sultne verden over.
Indsamlerne fortalte, at de blev positivt og godt modtaget de allerfleste steder, og i modsætning til andre steder i området var der næsten ingen negative reaktioner udsprunget af den aktuelle udenrigpolitiske situation for Danmark. En stor varm tak til alle, som kom og hjalp og til alle, som gav penge dertil," lyder det fra den lokale indsamlingsleder.
Læs mere om indsamlingen overordnet på vedhæftede link.

link