Kampagne: Gå i skole,
23/3/2006

Selv om temperaturerne har svært ved at følge med, er det uomtvisteligt: Det er forår, det er lyst, og det er tid til at droppe mors bil og i stedet gå eller cykle i skole.
På søndag skifter vi til sommertid. Det benytter fællesrådets trafikudvalg til en kampagne for at få skolens børn ud af bilerne og over på cykel eller gå-ben.

Vejret er til det - men afstandene er bestemt også. Udvalget har gennemtestet byen og fundet ud af, at det kun er meget få børn, det vil tage mere end et kvarter at gå i skole. Har man en cykel, vil alle børn inden for byskiltene kunne komme i skole på mindre end seks minutter.
Se vedhæftede kort.

Kampagnen afvikles efter aftale med Mårslet Skole. Den får fysisk form af nogle store skilte, som sættes op centrale steder i byen.

link