Hæder til sportsfolk
2/4/2006

Testrup-Mårslet Idrætsforening benyttede den ordinære generalforsamling onsdag til at uddele klubbens hæderspokaler.

Ungdomsleder-pokalen var der hele seks unge håndboldspillere der måtte dele. Det var Jette, Nanna, Martin, Kasper, Peter og Nicolai, der modtog pokalen for deres arbejde med de helt små håndboldspillere.

En stolt lille bordtennisspiller, Daniel A. Sørensen, fik Træningspokalen for sin flid og fremgang.

Claus Mikkelsen fik Jubilæumspokalen.

Kammeratskabspokalen gik til Morten Mølkjær for hans arbejde med fodbolddrengene.

TMG havde i 2005 1476 medlemmer og er suverænt den største forening i Mårslet.

KC