Wammen taler i Mårslet
23/4/2006

Nu kommer han igen, præcist som han lovede sidste år, da han kun var borgmesterkandidat. I år kommer han som borgmester i Århus.
Det er naturligvis Nicolai Wammen, det drejer sig om. Han er hovedtaler ved Socialdemokraternes traditionelle 1. maj møde i Mårslet Borgerhus.

1. maj-mødet starter kl. 06.00, så alle - inklusive borgmesteren - skal tidligt op. Socialdemokraterne byder på frisklavet kaffe og rundstykker, som kan nydes, medens man hører på dagens talere, som der er nogle stykker af denne tidlige morgen - bl.a. Folketingsmedlem Anne Marie Meldgård, medlem af Århus byråd Margrethe Bogner, amts- og regionsmedlem Louis Rolander og byrådsmedlem Claus Thomasbjerg.
Alle er velkomne denne årle morgenstund i Mårslet Borgerhus.

KC