Beder-Bering-vejen
2/5/2006

Vejvæsnet i Århus Kommune agter at søge bevillinger til en ny, tværgående vej fra Oddervej ved Beder til Skanderborgvej ved Bering.
Det annoncerede kommunens øverste embedsmand på området, vej- og trafikchef Niels Schmidt i Århus Stiftstidende i lørdags.
Beder-Bering-vejen er blandt de fire fokuspunkter, som vejchefen opregner i et interview i forlængelse af en artikelserie om trafikproblemerne i Århus Kommune.
Hovedpunkterne lyder:
- Konkrete vejbyggerier blandt andet på Viborgvej, Randersvej og mellem Beder og Bering.
- Bedre udnyttelse af kapaciteten med intelligente signalanlæg.
- Busbaner og andet, der gør den kollektive trafik konkurrencedygtig, så den kan opsuge væksten i trafikken.
- Cykelhandlingsplanen.

Beder-Bering-vejen anses for meget væsentlig i Mårslet, fordi den ventes både at kunne fjerne en del af den gennemkørende trafik og fordi den skal være et alternativ til Tandervej / Hørretvej blandt andet for dem, der bor i det sydlige Mårslet.

Vejchefen sætter hverken tid eller penge på hovedpunkterne.