Krusemynte lukker,
24/8/2006

Det sidste års tid har to butikker på stationen delt det lokale, der vender ud mod stationspladsen.
Den ene af disse - blomster & brugskunst ved Britta Hvam - er nu nedlagt. Men Netgarn.dk, som indehaves af Annette Kristensen, har det godt, og Netgarn.dk har derfor benyttet chancen til at udvide garnbutikken.
Netgarn har nu fuldt sortiment af Garnstudios garner. Derudover forhandles garn og strikketilbehør fra HP/Løve, Sandnes, Hjertegarn, Grønhøj garn, Onion, og Marks & Kattens. Man kan også få knapper, lukketøj, brocher og flotte smykker.
Efter at Krusemynte lukkede ned, er mange gået forgæves efter en lille gave, har Annette Kristensen registreret. Hun er derfor begyndt at forhandle en ren chokolade af høj kvalitet fra Leonidas.

Da der nu er mere plads, vil Annette Kristensen fra september lave strikkecafe hver 3. tirsdag aften fra kl. 19.30 - 21.30. Alle er velkomne - øvede, som uøvede.
I strikkecaféen kan erfarne strikkere udveksle ideer og viden, og begyndere kan møde op og hente råd og vejledning og måske få lyst til at strikke. Tilmelding sker i butikken. pris 20 kr. -incl. kaffe og kage. 1. gang Tirsdag d. 12/9-06.

Åbningstider i butikken er fremover mandag-fredag 13.00-17.30, lørdag lukket.
Desuden kan grupper på mindst fem personer lave aftale med Annette Kristensen uden for normal åbningstid.

link