Pladsen foran Kildevang
30/8/2006

Det grønne areal med de store kastanietræer mellem Kildevang og banen har længe været en torn i øjet på de, der har forstand på bymiljø.
Nu er der lavet et konkret forslag til forskønnelse af den lange flade.
Tanken er at bryde arealet op med tre små grupper belægning af kløvede marksten. En stenhugger har givet instruktion og vejledning i, hvordan man med enkelt værktøj selv kan kløve stenene. De lægges ned med den plane side opad i grupper af forskellig form: En trekant, en firkant og en cirkel.
Jens Thomsen, som ejer Tranbjerggård i den nordlige udkant af Mårslet, leverer stenene. Flere af byens borgere har allerede meldt sig som "arbejdsmænd". Projektet tænkes afviklet som et fællesarrangement, og det er meningen, det skal finde sted engang i efteråret.

Også på den anden side af pladsen er der forandringer på vej. I forbindelse med udnyttelse af den sidste grund på Butikstorvet skal der flyttes rundt på parkeringsmulighederne foran stationen. På vedhæftede tegning kan man se planerne for det nye parkerings- og cykelparkeringsareal.

link